Hele livet i en kuffert - sådan rejser fru Colchica ikke sparsommeligt. Hun slæber omkring fyrre store som små kufferter, alt hendes ejendele, med sig. Så krydser en mand hendes vej, som absurd nok er på farten med mindst lige så mange kufferter og i dette rod rent faktisk får fat i en af fru Colchicas kufferter. Helt uhørt! Hver af hendes bagage er jo pænt forsynet med et navn- og indholdsskilt. En idé, som den kaotiske drømmer hr. Papel aldrig ville være kommet på. Han ville højst sætte sine hjemmelavede papirblomster på kufferterne. Men med diskussioner om det vil fru Colchica slet ikke bruge tid. Hun har travlt for endelig at ankomme et sted! "Det handler om vejen og ikke om pausen. Jo hurtigere vi kommer væk herfra, desto bedre," siger hun. Hr. Papel tænker helt anderledes; ikke alene er han overbevist om, at han en dag tilfældigt vil snuble over sin destination, han vil slet ikke længere videre, han vil hellere spise sammen med den temperamentsfulde fru Colchica ved et smukt dækket bord.
"Mødet kan også læses som en moderne parabel over de første øjeblikke af enhver stor kærlighed: Alt det bagage, der samler sig i livets løb, som man slæber med sig på vejen til Somewhere, på jagt efter nogen. Alle de tvivl, mistede chancer og uretfærdigheder, man deler ud af og kommer til at fortryde. Og så alligevel den magi, der bor i alt dette," skrev Frankfurter Rundschau i anledning af den tysksprogede premiere i 2006.
Jeg vil bare sige noget, fordi. Senere er du væk, og så er det selvfølgelig for sent. Papel