Med sin tredje symfoni skabte Ludwig van Beethoven ikke blot et musikalsk mesterværk, men lagde samtidig grundstenen til de store klassisk-romantiske værker inden for denne genre. Den fire satsede symfoni, der varer cirka femti minutter og bærer titlen Eroica, sprængte ikke kun formelt alle tidligere dimensioner. Kun første sats svarer til den samlede længde af en symfoni af Mozart eller Haydn. For første gang fandt desuden en sørgemarch indpas i en symfoni. Fra dette værk, som blev skabt under indflydelse af den franske revolution, taler især lidenskab, sorg og glæde. Beethoven, som det er overleveret, havde oprindeligt ønsket at navngive sin tredje symfoni efter den franske konsul Napoleon „Bonaparte“, som han på et tidspunkt havde beundret. Dog skal den skuffede komponist hurtigt have opgivet denne tanke efter Napoleons selvkrøning i 1804 og rasende fjernet titlen fra forsiden. I overskriften for den første London-partiturudgave fra 1809 omtales en ukendt helt eller en „stor mand“ (Sinfonia Eroica composta per celebrare la morte d'un Eroe eller senere per festeggiare il sovvenire di un grand'uomo); hvilket gør „heltespørgsmålet“ stadig uklart trods adskillige spekulationer. Ingen hemmelighed er det derimod, at Beethoven selv anså Eroica for sin vigtigste symfoni. PROGRAMLudwig van BeethovenSymfoni Nr. 3 Es-Dur op. 55 („Eroica“) Alle datoer